FAQ

Spørgsmål og svar

Her finder du svar på nogle af de mest almindelige spørsmål om aortastenose – en forsnævring af hjerteklappen. Denne information kan imidlertid ikke erstatte en samtale mellem læge og patient.

 

Hvor ofte forekommer aortastenose?

Op til 1,4 procent af befolkningen mellem 65 og 74 år; mellem 2,8 og 4,6 procent af dem mellem 75 og 85 år – og op til ti procent af personer over 85 år, anslås at lide af aortastenose. Aortastenose er den mest almindelige hjerteklaplidelse i Europa og Nordamerika. Næst efter højt blodtryk og sygdom i koronarkarrene (koronar hjertesygdom) er aortastenose den tredje mest almindelige hjerte-karsygdom.

 

Hvordan kan jeg opdage aortastenose i tide?

Hold øje med din kondition. Er det pludselig blevet sværere at gå op ad trapperne ? Bliver du hurtigere træt eller forpustet, selv ved små anstrengelser? Bliver du også svimmel? Er du besvimet fornylig? Hvor ofte sker det? Noter dig, hvornår symptomerne begyndte og kontakt en læge for at finde årsagerne til dem. Spørg gerne, om det kan være aortastenose. Man kan have aortastenose uden at have symptomer over længere tid. Overvej derfor, om du skal lade dig undersøge selvom du ikke har symptomer for øjeblikket.

 

Kan en aortastenose behandles med lægemidler?

Ingen lægemidler kan fjerne aortastenose eller bremse sygdommens udvikling. Medicin virker kun på symptomene. Udskiftning af en hjerteklap er den eneste effektive behandling af aortastenose.

 

Hvad sker der, hvis jeg ikke får behandling?

Aortastenose er en alvorlig progressiv sygdom, som kan føre til stærkt reduceret livskvalitet og levetid. Statistisk set fører halvdelen af alle ubehandlede aortastenoser til dødsfald. Tag derfor kontakt til din praktiserende læge angående mulighederne for behandling. I dag findes der effektive og gode behandlingsmetoder mod aortastenose.

 

Hvordan bliver livet efter udskiftning af en hjerteklap?

En udskiftning af hjerteklap vil lindre symptomene af aortastenose, både på kort og lang sigt. Livskvaliteten stiger også.

 

Hvem bestemmer hvilken behandling, der er den bedste for mig (kirurgisk hjerteklapoperation eller TAVI)?

Et hjerteteam bestående af læger fra forskellige fagområder (en hjertekirurg, en kardiolog og en anæstesilæge) vil kortlægge et behandlingsforløb for dig på grundlag af din alder, helbred og undersøgelser. Du vil selvfølgelig få indflydelse på afgørelsen af hvilken behandlingsmetode, der er bedst egnet og sikrest for dig. Specialister inden for kardiologi og hjertekirurgi vil give dig en grundig gennemgang af implementering og virkning, som begge behandlingsalternativer vil have. Få al information fra eksperterne, og spørg dem om alt, hvad du er nysgerrig for at høre om.

 

Hvilke patienter anbefaler man en kirurgisk hjerteklapoperation?

Kirurgisk hjerteklapoperation (AVR) er den medicinske standardbehandling for alle patienter med aortastenose. TAVI anbefales kun til patienter, som på grund af høj alder eller alvorlige sygdomme har for høj operationsrisiko i forhold til at gennemgå en kirurgisk hjerteklap-operation. Hvis en patient får diagnosen aortastenose, men ikke har nogle symptomer af sygdommen, kan en kardiolog afgøre, om det på pågældende tidspunkt er nødvendigt med en operation.

 

Hvor gode resultater kan man forvente af en kirurgisk hjerteklapoperation?

En kirurgisk hjerteklapoperation (AVR) har i flere årtier været førstevalg til behandling af aortastenose. Indgrebet giver en tydelig forbedring af patientens prognose. Mange oplever øget livskvalitet i flere år efter operationen.

 

Hvilke komplikationer kan opstå i løbet af en kirurgisk hjerteklapoperation?

Kirurgisk hjerteklaperstatning (AVR) anses i dag som standardbehandling for aortastenose og regnes som en sikker operation. Livskvaliteten for de fleste patienter forbedres betragteligt med en kunstig hjerteklap. Der er en risiko for komplikationer, men den er meget lille. Risikoen afhænger af, hvor alvorlig sygdommen er, eventuelle andre sygdomme og patientens generelle tilstand.

Komplikationer kan være forstyrrelser i hjerterytmen og blodkoagulationen, svækket hjerte og blødninger. Snak med din praktiserende læge om din individuelle risiko, før indgrebet udføres.

 

Skal jeg selv forberede mig før den kirurgiske hjerteklapoperation og brugen af hjerte-lungemaskine?

Nej. Et par timer før operationen vil du få beroligende medicin. Selve indgrebet vil foregå under fuld narkose. En anæstesilæge vil holde opsyn med dig under hele operationen, og du overvåges af forskellige monitorer.

 

Hvilke patienter er TAVI relevant for?

En kateterbaseret aortaklap-procedure (TAVI) bliver for tiden kun udført på patienter, som ikke kan gennemgå åben hjertekirurgi grundet for høj risiko. Årsagen til dette kan være alvorlige følgesygdomme, der påvirker lunger, hjerte og nyrer, eller hvis patienten har et generelt dårligt helbred på grund af alder. For sådanne patienter er TAVI den eneste behandlingsmetode.

 

Hvor udføres TAVI-indgreb, og hvem udfører indgrebet?

En aortaklap-procedure, hvor et kateter indføres via lysken, udføres af et højt specialiseret hjerteteam. Hjerteteamet består af kardiologer, hjertekirurger, anæstesilæger og røntgenspecialister med særlig kompetence inden for TAVI-metoden. Indgrebet udføres kun ved certificerede TAVI-centre. Disse centre har erfarne teams af specialister og specialapparater, som sørger for, at indgrebet udføres så præcist og sikkert som muligt.

 

Hvor længe er TAVI blevet udført?

Den første implantation af en aortaklapprotese ved hjælp af et kateter blev udført i Frankrig i 2002. TAVI har været brugt i Tyskland siden 2007, og den første danske TAVI-procedure blev også udført i 2007.

 

Hvilke komplikationer kan opstå under og efter TAVI?

I størstedelen af de TAVI-indgreb, der udføres, opstår der ingen væsentlige komplikationer. Men som ved den kirurgiske hjerteklap-operation er der alligevel en risiko for komplikationer. Denne risiko afhænger i høj grad af den enkelte patient, herunder patientens alder, tidligere sygdomme eller operationer. Eksempler på sådanne komplikationer kan være blødning i lysken, hvor kateteret føres ind og lækage mellem den nye klap og karvæggen (paravalvulær lækage). Studier og erfaringer har imidlertid vist, at TAVI er et ligeværdigt alternativ til den kirurgiske metode.

 

Findes der studier om langtidsvirkningene ved TAVI?

Da TAVI er en relativ ny behandlingsmetode, er der selvfølgelig færre erfaringer at henvise til sammenlignet med åben hjertekirurgi, som er blevet udført med succes i flere årtier. I 2014–2015 blev de første oplysninger om virkningerne til den nye procedure i et middellangt og et langt tidsperspektiv offentliggjort. Her gav TAVI en væsentlig forøgelse i levetid for patienter med aortastenose, som ikke kunne opereres kirurgisk og kun kunne behandles med medicin. Overlevelsesstatistikken over fem år for TAVI-patienter var også ligeværdig med statistikken for patienter, som gennemgik åben hjertekirurgi.

 

Hvor lang er rekonvalescenstiden ved udskiftning af en hjerteklap?

Ved åben hjertekirurgi er rekonvalescensen omtrent seks til otte uger. Efter et TAVI-indgreb regner man med en rekonvalescenstid på mellem to til fire uger, men patienterne kan almindeligvis forlade hospitalet allerede efter nogle få dage.

 

Hvor store anstrengelser kan jeg tåle med en kunstig hjerteklap?

Med dagens kunstige hjerteklapper kan du efter operationen igen være aktiv i dagligdagen. Regelmæssig motion og konditionstræning som gåture, cykling og svømning er sundt og øger ydeevnen. Kontakt din kardiolog/læge for at være sikker på, at du må udføre konditionstræning med en kunstig hjerteklap.