Milepæle

Första operationen

1960

Lægen Albert Starr og ingeniøren Miles Edwards udvikler verdens første kunstige hjerteklap, som den amerikanske landmand Philip Amundson får indopereret. Han lever i 10 år med hjerteklappen. Han dør, da han er ved at male sit hus og falder ned fra en stige

 

 

Biologiska klaffar

1965

De franske hjertekirurger Alain Carpentier og Jean-Paul Binet foretager den første operation med en kunstig hjerteklap af svinevæv. Fordelen ved den type hjerteklap er, at patienterne ikke skal tage store mængder af blodfortyndende medicin, men kan nøjes med reducerede doser eller potentielt undvære medicinen.

 

 

 

Edwards_Meilensteine_062

1971

Den britiske hjertekirurg Marian Ionescu udvikler en kunstig hjerteklap af kalvevæv. Fordelen er, at den kan holde i mange flere år.

 

 

 

1981

Anden generation af biologiske hjerteklapper af kalvevæv bliver udviklet og bliver den hyppigst brugte verden over.

 

 

 

1989

Den danske overlæge Henning Rud Andersen, Århus Universitetshospital, får på en konference i USA ideen til en hjerteklap, der kan indopereres via en TAVI-operation (Transcatheter Aortic Valve Implantation). Han udvikler metoden og tester den ved dyreforsøg.

1990

Overlæge Henning Rud Andersen og hans medopfindere får patent på ideen og søger efter den rette virksomhed til at udvikle hjerteklappen og TAVI-operationen.

 

2002

Med udviklingen af TAVI-operationen bliver det muligt at operere patienter, som hidtil ikke kunne opereres f.eks. på grund af for høj risiko, og udskifte en hjerteklap, uden at det er nødvendigt at åbne brystkassen eller koble patienten til en hjerte-lunge-maskine.

Professor Alain Cribier, en verdensberømt fransk hjertekirurg, foretager den første TAVI-operation.

 

2007

Den første danske TAVI-operation bliver udført, og metoden spredes til resten af Europa.

2011

FDA godkender metoden, og nu kan patienter i USA også få en ny hjerteklap via en TAVI-operation.

2015

Ny forskning viser, at TAVI-operationen, hvor en kunstig hjerteklap føres ind via et rør gennem lysken hos patienter med forsnævring i hjerteklappen, er lige så effektiv som standardindgrebet, hvor patientens brystkasse åbnes under fuld narkose, og hjertet standses og kobles til en hjerte-lunge-maskine, hvorefter den syge hjerteklap fjernes, og en kunstig hjerteklap syes ind. Samtidig giver den nye TAVI-operation færre alvorlige komplikationer.

Siden den første kunstige hjerteklap blev indopereret for over 55 år siden, er udskiftning af hjerteklapper blevet rutinebehandling. Fraregnet den voksende brug af TAVI behandling bliver der udskiftet ca. 250.000 hjerteklapper hvert år – det svarer til én hvert andet minut.